”Kan du ikke lige sørge for at vi får skabt et solidt fundament for næste års konference?”.

”Det er virkelig vigtigt at det nye afregningssystem kommer til at fungere fra starten af. Gider du ikke sørge for det?”.

”Her er kommissoriet for etableringen af den nye it-platform. Sig til hvis der er noget du er i tvivl om.”.

Disse citater er taget fra projektledere som jeg har undervist. De har alle oplevet, at de har skullet gennemføre projekter med et særdeles uklart udgangspunkt, og uden den fornødne kontinuerlige opmærksomhed fra strategisk niveau. Og jeg hører det samme fra rigtig mange projektledere.

På et specifikt projektledelsesplan går lederne ovenfor galt i byen, fordi de ikke tager overleveringsopgaven mere alvorligt. Der har naturligvis været mere dialog omkring projekterne end det beskrevne, men det projektlederne oplever kunne sådan set fint opsummeres med citaterne. På et generelt plan, så handler det om, at for mange danske organisationer – offentlige som private – bøvler særligt to ting:

1) At etablere en understøttende kobling mellem strategisk niveau og projektlederniveau. Formålet er uklart. Projektmålene er uklare. Kvaliteten af det som skal leveres er sandsynligvis ikke engang italesat. Der er ikke taget kvalificeret stilling til tidsforbruget, hverken i forhold til hvor lang tid opgaverne tager eller hvor lang tid projektgruppen har til rådighed. Og mange gange, så bliver ressourcerne og organiseringen omkring opgaveløsningen slet ikke taget alvorligt, og hvis de gør, så sker det alt for sent, sandsynligvis først når de første bål skal slukkes. Derfor har vi som minimum brug for at styrke indsatsen på strategisk niveau, det som i projektorganisationer kaldes styregruppeniveau og koblingen til projektlederne. Den styrkes ved først og fremmest at forstå alvoren af den, og dernæst sørge for at den bliver genbesøgt kontinuerligt indtil projektet er færdigt.

2) At tage nødvendigheden af kvalificeret og kompetent dialog alvorligt. Det handler om, at man desværre tænker, at når noget er sagt eller skrevet til en anden person, så er det landet præcist som man havde forestillet sig. Men verden er langt mere kompleks end som så. Vi oplever verden omkring os vidt forskelligt. Vi tillægger begreber forskellige betydninger. Vi glemmer, at vi hele tiden oplever nye ting i livet, og at vi efter et stykke tid derfor ser noget andet i vores opgaver, end vi gjorde da vi startede med dem. I mellemtiden har verden omkring projektet sikkert også forandret sig. For slet ikke at tale om, at vi har forskellige interesser i opgaver, og så skubber vi løsninger i forskellige retninger. Derfor har vi brug at dyrke dialogen langt mere end vi gør. Både specifikt i relation til vores projekter, men også i relation til vores generelle organisatoriske adfærd.

Vi skal forstå og vi skal kunne handle. Vi skal forstå hvad det er vi gør og hvilke hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige mønstre vi opretholder. Vi skal kunne handle, så vi kan få etableret de mønstre vi gerne vil have. Husk at forblive nysgerrige. Og husk at træne dialogen. Så behøver vi ikke at håbe på mirakler.